tirsdag den 24. april 2012

Trommehvirvel....

Jeg skrev for noget tid siden, at jeg havde travlt med hemmelige projekter. Og nu kan jeg afsløre lidt af det!

Det Ultimative online nybegynderkursus...


Det er et onlinekursus hos ScrapSisters, som Henriette, Heidi og jeg har knoklet med. Og det er blevet så godt. Der er masser af inspiration og layouts. Vi propper jer med teknikker, how2s til fotoredigering, maskiner og produkter.



Hvis du ikke selv er nybegynder - så kender du måske en der skal have det sidste "skub" til at komme i gang?

tirsdag den 17. april 2012

Grøn stue på tur...

Jeg har fået lavet et layout til Scrapsisters fødselsdagsudfordring. Og det er grønt!

Billederne er af fødder - jeg var på tur med mine søde kolleger for nogen tid siden. Så det er nogle meget alvorlige konsulentfødder, der produktudvikler en hel weekend. Vi kaldte projektet: Grøn stue - så det skulle layoutet også hedde.


Jeg prøvede en dejlig lille detalje med sytråd...


Et lillebitte stempel nede i hjørnet...



Og et sticker der er skåret over og fordelt på top og bund.



Vi hyggede os gevaldigt hele weekenden! Jeg tog pyjamasbukser på, da vi ankom og jeg mindes også at der var både lækker mad og et par glas rødvin. Hvorvidt vi rent faktisk fik produktudviklet er jeg usikker på, men vi havde det godt og havde en skøn weekend.

Det er så skønt at finde den slags minder frem.
Jeg har fået lavet lidt mere til fødselsdagen, men det må jeg vise frem en anden dag.

Er du med på fødselsdagsudfordringerne?

søndag den 15. april 2012

KREA12: Sommerfugle, sollys og florlette gardiner

Jeg har i min påskeferie syet nye gardiner. De er ikke just mørklægningsgardiner, men de fungerer. Jeg elsker tynde fine gardiner, der blafrer i vinden.

Jeg besidder ikke jordens bedste sykundskaber, så jeg havde min mor på besøg til at hjælpe mig, men ovenstående gardin har jeg egenhændigt syet.

Så har jeg lavet denne sommerfugleguirlande til vinduet, som også er blevet malet og pudset.


Jeg har punchet en masse sommerfugle i forskellige rester og limmet dem på en snor.


En lille close up: 


Min weekend er gået med afslapning, besøg af søde venner, havearbejde og en masse scrap. Jeg har været så produktiv, men alle layouts er lavet til et hemmeligt projekt....

Så I må vente lidt.

søndag den 8. april 2012

Fødselsdagskort



Min mor bad mig lave et kort til far og det endte med dette kort med en masser stjerner på.


Rundt om det ene lag stjerne har jeg bundet lidt twine og så sat en stjerne på med 3d puder under.


Uhh, påskeferien er ved at være slut! Har I nydt det? For det har jeg...

fredag den 6. april 2012

Tillykke far!

Min gamle far fylder 60 år i dag! Og derfor er vi til fest hele dagen. Der er lagt et helt dagsprogram med masser af lækker mad og spændende oplevelser.

Jeg har lavet dette kort til ham - med circle cutter-monsteret


Et lille detaljebillede...


Han får et gavekort af os til at komme i køkkenet hos en Michelinstjerne kok og det har vi pakket sådan ind:


Idéen er tyvstjålet fra Pinterest et eller andet sted. Jeg synes, at den var så fin!


Ikke så meget fra mig - vi skal jo feste!

God lørdag til jer!

Anmeldelse...

Der var en der efterspurgte en anmeldelse af mit dejlige feriebarn: robotstøvsugeren Lisa! Hun er fantastisk! Jeg har scrappet og læst, mens jeg har støvsuget hele hjemmet. Der er blevet støvsuget ofte i den forgangne uge og den er grundig. Den skal naturligvis tømmes oftere end en almindelig støvsuger og der er ting den ikke kan klare. Men de store arealer tager den fint. Så kan man snildt gå efter med en almindelig støvsuger bagefter.


Her på tæppet under spisebord/ scrapbord. Vi fjernede stolene den ene dag, så den kunne komme ordenligt til og så gik vi ikke køkkenet og lavede mad.


Lisa skal afleveres i dag, så det er en  sorgens dag. Planen er klart at vi må eje sådan en på et tidspunkt!

Så fik jeg onsdag en dejlig pakke med scrapting. Blandt andet denne circle cutter fra Martha Stewart!



Den er dejlig nem at bruge og der er opbevaring i selve skæreren til knivene der følger med.

Jeg føler dog at jeg skal advare potentielle købere:
Den er skarp! Ikke bare skarp, men RIGTIG skarp. Jeg lavede et lillebitte snit i fingeren i går og endte med at bløe igennem tre plastre og var der ikke i stand til at scrappe videre i lang tid efter, fordi der var blod over alt!

Vi tager på påskeferie i dag, men der er sat tid af til scrap, når vi kommer hjem igen og det glæder jeg mig meget til. Alle mine nye fine ting ligger i en stor bunke på bordet og venter kun på mig.

Fortsat god påske til jer!

tirsdag den 3. april 2012

A day in the Sunshine

Der er nu lidt solskin her hos mig i disse dage, men vejret er mere til scrap, sofahygge og sove længe end udendørsaktiviteter. Men det er jo helt fint, når man har påskeferie.
Vi har lånt en robotstøvsuger i denne uge, så alle hyggeaktiviteter foregår, mens jeg støvsuger. Og det er skisme skønt.

Her er endnu et layout fra fødselsdagsscrap hos Heidi. Et layout, der trods sin enkelhed, var ekstremt svært at lave. Men det lykkedes til sidst og jeg blev glad for resultatet.


Billedet er fra min tur til London, hvor vi fik en lang tur langs Themsen.


De skønne blå cirkler er nogle som Mizz Kitty kasserede - og med det, mener jeg, nogle hun smed over til mig, fordi de ikke passede til hendes. Det blå papir er kasseret af Heidi, fordi det ikke passede hende.  

Påskeferien er indtil nu gået med rengøring (LÆS: støvsugning) og andre praktiske gøremål. Jeg har syet gardiner med min mor og har sat dem op. Jeg mangler stadig et par stykker. Resten af påsken står på scrap, familiehygge, fødselsdag og nusse rundt.

Gravbassen er blevet steriliseret grundet nogle kræftsvulster, så hun er lidt slatten og skal have hjælp til at springe op i sengen og på sofaen. Ja ja, forkælet hund! Men lige nu er det ok. Vi håber, at sterilisationen forhindrer flere svulster, så vi har en glad og rask hund mange år endnu.

God påske fra mig og gravbassen! Håber at I alle kommer til at nyde den i fulde drag!