søndag den 14. august 2011

Partytime!

Jeg har allerede proklameret at jeg elsker august - men august er også en kende hård! Både ved økonomien og ved helbredet. Hver weekend har været fyldt med familiefester og liv og glade dage.

Jeg har scrappet meget i denne måned og har også skulle lave kort, men får intet vist her... Så nu får I alle tre kort på én gang.
Første weekend fejrede vi at vi havde kendt hinanden i 8 år og jeg lavede dette kort en sen aften. Det er meget simpelt.

 Og kortet inden i: 

Weekenden efter var der barnedåb på Sjælland og billedet her blev taget i bilen tidligt lørdag morgen.


I går var vi så til dobbelt 70 års fødselsdag hos min moster og onkel, hvor alle mine fætre, kusiner, påhæng, børn, børnebørn, mostre og onkler var samlet. Vi gav et gavekort og jeg fik lavet et kort med dobbeltlomme. Her gik jeg lidt mere amok med blomster, dimser og dutter end jeg ellers plejer.



Sidstnævnte fest blev holdt på Røverstuen i Rebild, hvor vi fik den bedste mad og eminent vin. Lokalerne er skønne, betjeningen god og under middagen blev vi underholdt af husets troubadur.

(Billede lånt fra Røverstuens hjemmeside)

Jeg fik ikke taget et eneste billede, da jeg havde for travlt med at snakke med familie jeg ikke har set i 100 år, nyde maden og måske også drikke en enkelt genstand (eller to). Så i dag har dagen været helliget søvn, rekreation og kvalitetstid med min sofa.

I morgen starter hverdagen sådan rigtigt: kæresten starter på arbejde igen! Næste weekend har vi INGEN planer - og selv om jeg elsker min familie og at være til fest, så glæder jeg mig meget.

Hav en skøn uge!

7 kommentarer:

  1. Lækre kort.
    En weekend med ingen planer er også godt ; )

    SvarSlet
  2. Jeg kan såmænd godt forstå, at du glæder til en weekend uden planer - det r sundt for sjælen engang imellem :)
    ..men skønne kort du har lavet - jeg kan rigtig godt li' det dobbelt lommekort :)

    SvarSlet
  3. Hold da op for et program.
    Vi har det også med at ryge ind i den slags stimer, og så er der pludselig en lang periode, hvor der ikke sker en dyt. Hver ting er godt nok - med måde.
    Skønne kort du har kreeret, især den med gavekortet er jeg vild med.
    Hav en dejlig uge....

    SvarSlet
  4. Den med kvalitetstid med sofaen har jeg ikke hørt før - den vil jeg huske:)
    Flotte kort alle tre, men det sidste er da ekstra festligt.
    Dejligt med familiefester, men kan godt forstå du trænger til en slapper ovenpå det program.
    Karin

    SvarSlet
  5. Skønne kort.
    Elske rogså min familie, men kender godt det med at man også bare har brug for INGEN planer at have.
    Røverstuen er bare et skønt sted, for 7 eller 8 år siden var jeg en sommerferie kommet i tanke om at pigerne og jeg da kunne holde ferie i telt rundt omkring i DK (jeg HADER at campere!!!!) og der kom vi blandt andet forbi Rebild og spiste en aften på Røverstuen.

    SvarSlet
  6. Hvor lyder det bare for hyggeligt - og en smule hård ;)

    Super søde kort du har fået lavet indimellem ;)

    SvarSlet